Om Café Matematik
Café Matematik drives og udgives af Forlaget Meloni – et fynsk forlag med store ambitioner. Ikke om at være størst, men om at være bedst. Vi brænder for at skabe solide, gennemarbejdede undervisningsmaterialer til det danske uddannelsessystem, og vi arbejder ud fra princippet om kvalitet, faglighed og korte veje fra idé til handling.
Hos Forlaget Meloni har vi fokus på det essentielle: forfatteren, produktet og brugeren. Vi skærer det overflødige væk, så vi kan levere stærke læremidler til den rigtige pris. Forlaget er startet af folk med mange års erfaring i branchen – derfor ved vi, hvad vi taler om, når det gælder undervisningsbøger og læringsmaterialer.
Café Matematik er en serie af matematikhæfter udviklet til skolens lektiecafé – eller alle andre steder, hvor elever har brug for individuelle opgaver, der passer til deres niveau. Hæfterne er selvkontrollerende, og forklaringerne er skrevet i et enkelt sprog eller illustreret med små tegninger, så alle kan være med.
Materialerne er ikke klasseinddelte, men tilpasset den enkelte elevs faglige niveau og følger Fælles Mål. Hæfterne kan bruges som et supplement til den daglige undervisning og er med til at styrke og udvikle elevernes matematiske forståelse.
Seriens forfatter er Hanne Vilhelmsen, som med stor pædagogisk indsigt har skabt opgaver, der giver eleverne ro, struktur og faglig progression.